Efterårsferie for hele familien på Spøttrup Borg


Tag familien med på Spøttrup Borg i efterårsferien, og prøv kræfter med gamle håndværk, duftende urter og en helt ny gådejagt på den gamle borg.

I kan blandt andet:

  • Karte og spinde uld – mærk den bløde uld mellem hænderne, og oplev, hvordan den forvandles til garn.
  • Sy jeres egen duftamulet – fyld den med velduftende og måske lidt magiske urter, og tag den med hjem.
  • Lave et flettehjul – lær den gamle teknik, og tag flettehjulet med hjem, så I kan fortsætte arbejdet.

Kan I finde Bispens Guld?
Som noget helt nyt kan I også gå på opdagelse i borgen med gådejagten Bispens Guld.

Følg sporene, løs gåderne og se, om I sammen kan finde frem til det forsvundne guld. Men kig jer godt omkring – på en gammel borg gemmer hemmelighederne sig de mest uventede steder.

Kom og nyd en hyggelig efterårsdag med hele familien på Spøttrup Borg – med håndværk, historie og mysterier i borgens gamle rum.

Aktiviteterne foregår på Traktørstedet og børn skal være ifølge med voksne.

Priser:
Voksen: 95 kr. inkl. adgang til borgen
Studerende: 80 kr. inkl. adgang til borgen
Barn (0-5 år): Gratis
Barn (6-17 år): 40 kr. 

(købes i velkomstbygningen ved ankomst)

Du kan købe kaffe/the/sodavand og kage på Traktørstedet fra 10. oktober til 18. oktober i vores åbningstid. Det er ””self service” og betaling via MobilePay.