Spøgelsesjagt på Spøttrup Borg


Kom med på en spændende og nervepirrende spøgelsesjagt på Spøttrup Borg, hvor du skal bruge dine øjne, ører og en god portion skarpsindighed!

Hjælp borgens børn, Birte og Bjørn, med at løse mysteriet om, hvorfor spøgelserne på Spøttrup Borg går igen, og hjælp spøgelserne med at få sjælefred.

Spøgelsesjagten er udformet som en ”Mystery Tour”, hvor I skal løse forskellige opgaver, og får ledetråde, der fører jer gennem den gamle middelalderborg. Hver gruppe bliver udstyret med kort og et hæfte med opgaver.

Hvornår: Alle dage i åbningstiden

Alder: Anbefales til familier, hvor der er børn på min. 9 år.

Pris: 75 kr. pr. hæfte. Der udleveres 1 hæfte/kort pr. gruppe (vi anbefaler, at der er max. 4 personer om et hæfte)

Kan købes i Velkomstbygningen ved ankomst.