Har du lyst til at være frivillig? Hold en anderledes sommerferie med fællesskab, middelalder og levende historie til Bispens Marked 20.–26. juli 2026.
Bålvarme, borgsten og middelalder, der mærkes i kroppen. Drømmer du om en anderledes sommerferie, hvor du er aktiv, møder nye mennesker og bliver en del af noget større? Som frivillig i sommerferien på Bispens Marked 2026 er du med, når Spøttrup Borg i uge 30 forvandles til et levende middelaldermarked med håndværk, gøgl, riddere og mad over bål.
I år bliver oplevelsen ekstra intens, når VM i middelalderkampsport afholdes på borgen, og kæmpere fra hele verden samles i historiske rammer. Som frivillig er du midt i begivenhederne – og med til at få det hele til at lykkes.
Du behøver hverken erfaring, særlige kompetencer eller middelalderdragt. Det vigtigste er, at du har lyst til:
- at være en del af et engageret og hjælpsomt fællesskab
- at bidrage til et stort event på Spøttrup Borg
- at være aktiv og udendørs
- at prøve noget nyt og anderledes
- at være med, når historien vækkes til live
Vi sørger for oplæring, overblik og opbakning. Du medbringer praktisk tøj efter vejret, eventuelt sovegrej – og dit gode humør.
Vil du være med?
Oplevelsen som frivillig på Bispens Marked
Som frivillig er du med fra begyndelsen. I dagene op til markedet vågner borgen langsomt til live: telte rejser sig, bålpladserne tændes, og pladsen fyldes med forventning. Her lærer du de andre frivillige at kende og bliver en del af det fællesskab, der får middelalderen til at fungere i praksis.
Når markedet åbner, starter dagen med fælles morgenmøde kl. 9.00–9.30, hvor vi sætter retningen for dagen. Derefter er du på:
Du viser vej, hjælper gæster, støtter aktiviteter og oplever middelalderstemningen helt tæt på. Lyden af kamp på turneringspladsen, duften af bålmad og publikums begejstring er hele tiden omkring dig.
Mandag – onsdag vil der være kamp til hest, musik, gøgl og historisk formidling du kan være med til at lave.
Under VM i middelalderkampsport fra torsdag til søndag er tempoet højt, og stemningen intens. Som frivillig er du midt i det hele – bag kulisserne, i pauserne og i det fælles ansvar for, at dagene glider.
Når dagens opgaver er løst, samles vi igen. Der er fælles måltider, grin over dagens oplevelser og tid til at falde til ro. Mange beskriver det som en gratis sommerferie, hvor man bytter hotel og charter ud med fællesskab, mening og minder for livet.
Hvornår har vi brug for frivillige?
Bispens Marked finder sted 20.–26. juli 2026 (uge 30), men vi har brug for hjælp både før, under og efter markedet.
- Ugen før markedet: opsætning, klargøring og praktiske forberedelser
- Under markedet: gæstebetjening, aktiviteter, drift og overblik
- Ugen efter markedet: nedtagning, oprydning og afslutning
Du kan hjælpe én dag, flere dage eller alle 3 uger – alle bidrag tæller. Dog minimum 10 timer i alt.
Vagter, forplejning og ophold
Vagter under markedet er typisk opdelt i halve dage, så der også er tid til pauser, fællesskab og oplevelser på pladsen. Familie og venner kan også deltage som frivillige – så længe de er tilmeldt og hjælper til. Kom afsted sammen og få en helt anderledes sommerferie!
Hvilke opgaver kan du få?
Der er mange måder at være frivillig på – både foran publikum og bag kulisserne.
Før og efter markedet
- Opsætning og nedtagning af telte, hegn, skilte og inventar
- Praktisk klargøring og oprydning
- Hjælpe udenlandske kæmpere til pladsen
Under markedet
- Pladsguide og praktisk hjælp
- Hjælpe udenlandske kæmpere
- Madområde og forplejning – krovært f.eks.
- Rengøring og løbende oprydning
- Overblik og sikkerhed på pladsen
- Børne- og publikumsaktiviteter
- Brandvagt & sikkerhed – overvåge områder og sikre trygge rammer.
Du kan ønske opgaver, og vi forsøger at matche dem bedst muligt – men vi løfter i flok og hjælper dér, hvor der er brug for en ekstra hånd.
Hvorfor vælge Bispens Marked som din sommerferie?
Som frivillig får du:
- indsigt i et stort middelalderarrangement
- oplevelsen af VM i middelalderkampsport helt tæt på
- fællesskab, nye bekendtskaber og minder
- forplejning under dine vagter
- følelsen af at være med til at skabe noget helt særligt
- Frivillige, der hjælper med minimum 20 timer, får et MMU-kort til året efter, som giver adgang til museer i hele Midtjylland.
- Alle frivillige med publikumskontakt får en frivillig-t-shirt på.
Vil du være med?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på: borgen@museumsalling.dk
Vi glæder os til at skabe Bispens Marked – sammen med dig.
Foto: Jens Nørgaard Larsen


