Tag familien med på middelaldereventyr på Spøttrup Borg!
Tag hele familien med på en hyggelig og oplevelsesrig søndag på Spøttrup Borg. På udvalgte søndage inviterer vi børnefamilier indenfor til Familiesøndage – en formiddag fyldt med fortælling og kreativitet.
Over fire søndage tager museets formidler jer med på en spændende rundvisning i børnehøjde, hvor historien bliver levende og nærværende. Efter rundvisningen fortsætter oplevelsen med en kreativ aktivitet, hvor børn (og voksne) kan slippe fantasien løs. Formidleren står klar med gode råd og inspiration undervejs.
Efter aktiviteten kan I lege på legepladsen, udforske borgen på egen hånd og nyde en tur i vores smukke park.
Mødested: Velkomstbygningen hos Spøttrup Borg
Datoer og aktiviteter:
3. maj – Børnerundvisning med fokus på borgen som fæstningsværk. Aktivitet: byg din egen borg af genbrugsmaterialer.
7. juni – Børnerundvisning med fokus på børn i middelalderen. Aktivitet: filtning.
6. september – Børnerundvisning i urtehaven. Aktivitet: amuletter i ler.
4. oktober – Børnerundvisning med fokus på ridderlivet. Aktivitet: design dit eget våbenskjold.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til nogle stemningsfulde og kreative familiesøndage på Spøttrup Borg.
Der er et begrænset antal pladser!
NB: Der vil muligvis blive taget billeder og video under arrangementet, hvor I kan risikere at optræde. Ved køb af billet accepterer I dette.


