Bispens Marked og VM 2026

Read in English here   Lesen Sie hier auf Deutsch

Mandag den 20. juli – søndag den 26. juli 2026
Træd ind i middelalderen, når Spøttrup Borg igen i år slår portene op til Bispens Marked – denne gang i hele uge 30 (mandag-lørdag kl. 10-20/søndag kl. 10-18). Her venter en uge fyldt med levende historie, stemning og oplevelser for både børn og voksne – og i 2026 bliver markedet større end nogensinde før!

Årets marked er en del af fejringen af Skives 700 års købstadsjubilæum, og det kan mærkes på hele området. Her får I mulighed for at opleve og blive klogere på livet i Skive og omegn for 700 år siden og frem mod middelalderens afslutning. Der bliver flere aktiviteter, mere liv og endnu mere middelalder – med håndværk, boder, gøgl og underholdning samt smagsoplevelser i madområdet.

Glæd jer også til action og dramatik, når borgens område fyldes af riddere og kæmpere. I løbet af ugen kan I opleve både ridderturnering og et storslag – en imponerende genopførsel af slaget ved Sankt Jørgens Berg, hvor publikum kommer helt tæt på middelalderens kamp, taktik og styrke.

Kom og få en uforglemmelig og unik oplevelse hos Spøttrup Borg – vi glæder os til at byde jer velkommen!

Vil du være frivillig? Læs mere her

Vil du være bodholder eller middelalderaktør? Læs mere her

VM i middelalderkampsport – torsdag til søndag
Som et af ugens helt store højdepunkter indtager VM i middelalderkampsport Spøttrup Borg fra torsdag til søndag i uge 30. Her samles over 900 kampklare kæmpere fra 28 lande verdenen over til intense opgør i fuld rustning, hvor det ikke blot handler om rå styrke, men også om teknik, udholdenhed og vilje.

Publikum kan opleve den særlige intensitet helt tæt på, når rustningerne klirrer, våbnene rammer, og kampen om sejren udspiller sig foran borgens historiske mure. VM bliver et spektakulært – og en oplevelse, man sent glemmer.

 

Online billetpriser

Voksen: 170 kr.
Ung 6-17 år: 95 kr.
Barn 0-5 år: 0 kr.
Omvisning kl. 13 (dansk): 50 kr.
Omvisning kl. 15 (engelsk): 50 kr.
Ugebillet – Voksen: 350 kr.*
Ugebillet – Ung 6-17 år: 200 kr.*
Ugebillet – Barn 0-5 år: 0 kr.*

*Ugebilletter købes også via nedenstående billet-links

 

Køb billetter

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag

 

Program

Programmet offentliggøres her, så snart det er klar.

 

Praktisk info

Åbningstider: Mandag-lørdag kl. 10-20. Søndag kl. 10-18

Parkering: 30 kr. (betales ved ankomst med kontanter eller kort)

Hunde: Må gerne medbringes, men er desværre ikke tilladt inde på borgen. Hunde skal holdes i snor.

 

Frivillige og bodholdere/aktører

Vil du være frivillig? Læs mere her

Vil du være bodholder eller middelalderaktør? Læs mere her

 

Riddere kæmper på turneringsbanen til Bispens Marked hos Spøttrup Borg
Foto: Jens Nørgaard Larsen