Parkering
Parkering foregår på parkeringspladsen foran velkomstbygningen. Der er mulighed for opladning af elbil ved Kulturhallens parkeringsplads (lige ved siden af velkomstbygningens parkeringsplads).
Billetkøb
For at få adgang til Spøttrup Borg skal billetter købes i velkomstbygningen – disse skal scannes ved indgang til borgen. Det er gratis at besøge vores park, hvor du både finder vores lægeurtehave og legeplads. Se priserne her.
Hunde
Af hensyn til flere forhold er det desværre ikke tilladt at medbringe hunde på selve borgen. De er dog hjerteligt velkomne i velkomstbygningen og på resten af området omkring borgen.

Mad og drikke
I velkomstbygningen kan der købes is, vand, snacks, kaffe og lidt til den søde tand. Man er også mere end velkommen til at medbringe sin egen mad. Det er muligt at bestille mad og nyde det på stedet, kontakt personalet for mere information.

Legeplads
Kom og prøv vores nye legeplads! Hen over vinteren fik vi bygget en helt ny legeplads i ægte borg-stil. Tag familien med og slå fantasien løs. Det koster ikke noget at benytte vores legeplads, men I kan selvfølgelig kombinere det med en billet til borgen.

Rundvisninger
Vil du gerne have en rundvisning på borgen, så kan det sagtens lade sig gøre! Vores rundvisere på Spøttrup Borg er alle erfarne, historisk vidende og glæder sig til dele ud af den. Kontakt os på borgen@museumsalling.dk eller 9915 3564 for at booke eller læs mere om det her.

Vandrerute om Spøttrup Sø
Tag på en 7 km lang vandretur gennem kultur, natur og historie omkring Spøttrup Borg. Ruten fører dig omkring den smukke sø, den imponerende middelalderborg, lægeurtehaven, et fugletårn med udsigt over søen, den gamle Vestsallingbane og det store frugttræpomet i Rødding. Undervejs kan du opleve Fredssøjlen – en skulptur til minde om freden i Danmark – og tage en pause ved shelterpladsen i pometet. Læs mere og se vandreruten her.



