Museumsbutik

I den smukke velkomstbygning finder du også Spøttrup Borgs butik.

Her kan du finde et spændende og anderledes vareudvalg, med godt håndværk, bæredygtighed og god kvalitet i fokus.
Nedenstående er kun et udpluk. Hvis du mangler en gave eller ønsker at forkæle dig selv, er der gratis adgang til butikken – også hvis du ikke skal besøge borgen. Museumsbutikken er altid åben i museets åbningstid, og vi står klar til at vejlede og hjælpe dig. Dit køb støtter museet – Når du handler i Spøttrup Borgs butik, er du med til at støtte museets mange aktiviteter og udvikling.

De lokale varer

  • Spøttrup Borgs Øl og Mjød, inspireret af lægeurtehaven og Borgens historie – lavet af den kreative brygger hos Vocatus.
  • Spøttrup Borgs honning, hvor bistaderne står i haveanlægget, og slyngningerne er helt friske og skifter karakter efter årstiderne.
  • Most, syltetøj og pickles fra vores nabo Rødding/Æblets by.

Lægeurtehaven

  • Frø til at skabe din egen lægeurtehave.
  • Bøger skrevet med udgangspunkt i Borgens lægeurtehave, lignende haveanlæg og brugen af urter nu og i gammel tid.
  • Kurve og brugsting med et udtryk af fortiden – til brug i dit hjem og have.
  • Sæber og plejeprodukter der dufter af kvalitet og div. urter, honning og blomster.

Borgens historie og stemning

  • Breinholts Bitter, en specialsnaps, der er lavet på baggrund af de krydderurter der er i lægeurtehaven.
  • Bispens Elixir, lavet som en hyldest til de mange gode historier om Spøttrup Borg og de kolde kældre.
  • Læsø salt, fordi Borgens Biskop i 1500-talet også havde privilegiet over Læsø Saltsyderi.
  • Drikkeglas, kander og skåle – i smukt mundblæst glas, og i rustikt og robust lertøj.
    – Hvorfor siger man, når en person er blevet beruset, ”du har vidst fået lige tilpas”?
    Vi har et historisk glas, et Pasglas, hvor linjer indikerer det man kalder et pas – og hvor man delte skænken og drak til næste pas. Hvis der så var en ”tørstig” deltager, der drak over sit pas, sagde man ”du har vist fået lige til pas”.
  • Smykker – med masser historie, fra vikingetid og middelalder – autentiske reproduktioner af historiske danske smykkefund.
  • Brugskunst der får tankerne tilbage på middelalderens indretning i form af udtryk, materiale- og farvevalg.
  • Bøger til børn og voksne om Spøttrup Borg, røverhistorier og middelalderen.
  • Og ikke mindst en masse sjovt legetøj, hvor den fantasi Borgen sætter i gang, kan forsætte derhjemme.

Du finder også lidt til den lille sult og søde tand.