Har du allerede meldt dig som frivillig til Bispens Marked 2026 – eller overvejer du, om det kunne være noget for dig?
Så kom til informationsmøde og hør mere om, hvad det vil sige at være frivillig på et af Danmarks største middelalderarrangementer.
I 2026 bliver Bispens Marked ekstra særligt, når Spøttrup Borg samtidig er vært for VM i middelalderkampsport. Derfor får vi brug for mange frivillige hænder – og der er plads til både dig, der gerne vil være med hele ugen, og dig, der kun har mulighed for at hjælpe nogle få timer.
På mødet fortæller vi om:
- Bispens Marked og VM i middelalderkampsport
- De forskellige frivilligopgaver før, under og efter markedet
- Vagter, fællesskab, forplejning og praktiske forhold
- Hvordan du kan være med – uanset erfaring
- Muligheden for at stille spørgsmål og møde andre interesserede
Du er meget velkommen, også selvom du endnu ikke har besluttet dig for at blive frivillig.
Dato: Onsdag den 24. juni.
Tidspunkt:
1. Online informationsmøde kl. 16.00
For dig, der bor langt væk eller ikke har mulighed for at møde op fysisk.
Link til teams onlinemødet: https://teams.microsoft.com/meet/314200385186769?p=c5BcTEo8gG12f2QsqX
2. Fysisk informationsmøde kl. 17.00
Traktørstedet ved Spøttrup Borg
Begge møder indeholder den samme information.
Tilmelding
Du må gerne bare dukke op, men hvis du kan så send gerne en mail til saral@museumsalling.dk, hvis du ønsker at deltage, og skriv om du deltager online eller fysisk.
Vi glæder os til at fortælle mere om Bispens Marked 2026 og forhåbentlig byde dig velkommen i frivilligfællesskabet.


