I efterårsferien er Spøttrup Borg fyldt med mystik og… spøgelser! Er du tapper kan du konfrontere din egen frygt og overtro. Er du modige nok til at stå ansigt til ansigt med de skjulte væsner, der gemmer sig i de gamle gemakker? På denne sjove og en smule uhyggelige opdagelsesrejse kan børnene:
Hele ugen:
- Gå på Spøgelsesjagt på borgen og afsløre de hemmelige væsner, der lurer i de mørke hjørner og hemmelige rum.
- Skær roelygter der vil hjælpe dem med at finde vej gennem de mørkeste korridorer.
- Lav et bivokslys til din roelygte, så du kan finde vej i mørket.
- Sy urtepunge med magiske urter, der siges at beskytte mod både spøgelser og onde kræfter, som gemmer sig i natten.
Tag hele familien med på en uforglemmelig rejse til Spøttrup Borg, hvor historie, mystik og middelalder mødes. En perfekt efterårsferieaktivitet for børn, forældre og bedsteforældre, der er klar til et eventyr fyldt med spænding og magi!
Børn altid ifølge med voksne.
Pris: 50 kr. for børn 6-17 år. Gratis for børn 0-5 år (Betales i velkomstbygningen ved ankomst)
Allehelgens for de allermindste
Onsdag d. 15. oktober kl. 16-19 holder vi Allehelgens for de mindste. Tag familien med på en mindre uhyggelig spøgelsestur for de modigste mindste. I kan opleve Spøttrup Borg med de sødeste af spøgelserne, mystiske lyde og de bedste spøgelseshistorie-fortællere, der på uhyggeligste vis følger jer rundt igennem gangene.
Vigtigt:
- Turen er for børn under 10 år i følgeskab med deres voksne
- I starter og slutter i velkomstbygningen
- Turen tager ca. 30 min.
- I går rundt i grupper af maks. 20 børn og voksne + vores fortæller
Pris: 50 kr. pr. person (både børn og voksne)
Husk at købe billet på forhånd.


