
Jul på Spøttrup Borg den 2. og 3. december kl. 10 – 16
Julestemningen har sænket sig over den gamle Borg i Salling, som er pyntet op til et par hyggelige og julede dage. I borggården mødes man af duften af brændte mandler, æbleskive og gløgg.
Her er juletræer og pyntegrønt til salg og midt i gården står den gamle kane, som er pyntet op til lejligheden. I kælderen står bageren fra Sevel Bageri og bager de dejligste friskbagte klejner!
Julemanden har også lagt vejen forbi ”Jul på Borgen” sammen med nissemor, og hun har karameller med til de artige børn. Nissemor har også mistelten med, og hvis far smiler rigtig sødt til hende, så kunne det jo være, at han var heldig!
Inden døre er hele Borgen fyldt med boder og julestemning. Her finder du boder med smykker, juledekorationer, håndlavede knive, øl, kunstfærdige strandengle, portvin og Bispens Elixir, honning og juleting i jern og beton. For de mindst er der julehygge i riddersalen og mulighed for at deltage i en julekalendergåde.
Og skulle man trænge til en pause og et varmt sted at sidde samt noget godt til ganen, så er der i år skabt en dejlig oase i velkomstbygningen. Her holder det lille landkøkken ”Idylidyl” til og de serverer den dejligste julemad.
”Jul på Borgen” er det lokale julemarkedet, hvor der er garanti for julehygge, så tag endelige hele familien med, da det bliver en ekstremt julet dag på Spøttrup Borg, hvor der er julehygge nok til alle!
BEMÆRK! BILLETTER SKAL KØBES I VELKOMSTBYGNINGEN INDEN BESØG PÅ MARKEDET!